IOGT's sociale arbejde er organiseret i vores rådgivningscentre eller A-klubber. Her tilbydes alkoholafhængige og pårørende hjælp. Vores mål er gennem rådgivning, samtaler og kurser at hjælpe mennesker til at komme ud af alkoholafhængighed.
I A-klubben mødes man og kan tale med andre, der har haft eller har de samme problemer. Hjælpen vi tilbyder vil være individuel rådgivning, parsam-taler, familieklub, kurser for pårørende samt børne- og ungeklub. Vi samarbejder også med ambulatorier, behandlingshjem og væresteder, når der er behov for dette.
Vi beskæftiger os med misbrug og ved, hvad det drejer sig om - og du er anonym ved enhver henvendelse. I A-klubben koncentrerer vi os om at hjælpe og blander ikke politik, race eller religion ind i rådgivningen. I fællesskab kan vi skabe et nyt netværk. Et netværk uden alkohol giver et bedre liv, større selvværd og mulighed for at komme videre. |