Alkohol, medicin og andre stoffer er et af vores store samfundsmæssige problemer. Næsten alle kender en person med alkoholproblemer. Men det er stadig de færreste, som forsøger at tale om det. For det gør ondt at se en god kollega gå ned med flaget p.g.a. alkoholproblemer. Og det koster dyrt både for den, der har problemet, og for kollegerne, virksomheden, familien og samfundet.

Det er igennem de sidste 10-20 år blevet mere almindeligt, at man ikke drikker alkohol på arbejdspladsen. Det skyldes bl.a. det stigende arbejdstempo og den større effektivitet, som er uforeneligt med et stort forbrug af alkohol.

Derfor har mange arbejdspladser også en alkoholpolitik:

• På 60 % af arbejdspladserne er alkohol forbudt i arbejdstiden, undtagen ved særlige lejligheder.
  
  
• På 23 % af arbejdspladserne er der et totalforbud mod alkohol.
  
  
• På 9 % af arbejdspladserne er alkohol tilladt, men kun ved frokost eller aftensmad.
  
  
• På 1 % af arbejdspladserne tillades alkohol, men med en begrænsning på antal genstande.
  
  
• Kun 4 % har ingen alkoholrestriktioner, og de resterende arbejdspladser findes der ingen oplysninger om.

(Sundhedsfremme på arbejdspladsen, 2007).

Men på trods af denne udvikling har det samlede alkoholforbrug i de sidste 30 år blandt personer over 14 år ligget uændret på omkring 11 liter pr. person. Der er derfor ingen grund til at tro, at antallet af personer med alkoholproblemer er blevet mindre. Et minimumsskøn peger på, at mindst 500.000 drikker over genstandsgrænserne herhjemme, og at ca. 160.000 er afhængige af alkohol. Med et sådant omfang af alkoholproblemer vil enhver større arbejdsplads have medarbejdere med et for stort forbrug af alkohol.

Det store alkoholforbrug har mange omkostninger. Både for virksomheden – i form af øget fravær, manglende kvalitet, arbejdsulykker og et dårligt image – og for samfundet i form af store sundhedsudgifter, trafikuheld, vold, omsorgssvigt og familieproblemer. Men størst er omkostningerne for de mennesker, der har alkoholproblemer tæt inde på livet: de alkoholafhængige samt deres familier og kolleger.

En indsats på arbejdspladsen over for alkoholproblemer har meget store chancer for at give gode resultater:

• 63 % gennemfører en alkoholbehandling, når arbejdspladsen har henvist til behandlingen.
  
  
• 19 % gennemfører en alkoholbehandling, når fx skadestue eller sygehus har henvist til alkoholbehandlingen.

Det ser således ud til, at arbejdspladserne i særlig grad kan motivere mennesker med alkoholproblemer til at gennemføre en behandling. For at arbejdspladsen kan gøre noget ved problemet så tidligt som muligt, vil det ofte være en forudsætning, at den har en velfungerende alkoholpolitik. En velfungerende alkoholpolitik er skabt på basis af en fælles beslutning mellem ledelse og medarbejdere.