Et alkoholproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer: Den voksne, der drikker, partner og børnene og kan medføre store fysiske, psykiske og sociale problemer for alle.
For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet. De pårørende tager ansvar og forsøger at forhindre, at misbruget dominerer dagligdagen. Børnene gør det ved at være søde, dygtige og hjælpsomme og hele tiden have antennerne ude for at vejre stemningen i familien. For at den onde cirkel kan brydes, skal børnene have hjælp og støtte til at indse, at det ikke er deres ansvar, når de voksne drikker.

Alt for mange voksne mener ikke, de har problemer med alkohol. Og hvis de erkender det, mener de ofte, at det er et personligt problem. Det skal de nok klare selv. Men det er en illusion, et selvbedrag. For det er en voldsom belastning for børnene at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Hverdagen er forbundet med utryghed, uforudselighed og angsten for, hvordan situationen er i hjemmet, når de kommer fra skole eller børnehave.

Og for det ikke skal være nok, ser man ofte at børnene senere i livet har en øget risiko for udvikling af symptomer som angst, skam, depression, anoreksi og et lavt selvværd.

Det er en voldsom belastning i særdeleshed for børn og unge at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Hverdagen er forbundet med utryghed, uforudsigelighed og angsten for, hvad der venter dem, når de kommer hjem fra børnehave eller skole. Disse børn og unge har en højere risiko for at få fysiske og psykiske skader, skoleproblemer, adfærdsvanskeligheder, ligesom de også er i risikozonen i forhold til at opleve omsorgssvigt og incest.

Støtte og omsorg i barnets liv samt sociale relationer kan være helt fraværende eller af meget ringe kvalitet. Og på længere sigt, ind i børnenes voksenliv, ses en øget risiko for udvikling af forskellige problemer, så som angst, depression, selvmordsadfærd, spiseforstyrrelser og et generelt lavt selvværd.

Alle i familien, hvor børnene og de unge er de mest udsatte, vil være præget af benægtelsen, hemmeligholdelsen, isolationen, uforudsigeligheden, rolleombytningen og de mange konflikter.  

Senere i livet udvikler cirka 1/3 selv et misbrug, der kommer til udtryk i forstyrrelser i de sociale relationer, især når de selv på sigt kommer i parforhold, stifter familie og træder ind i forældreroller. Ifølge forskning vil hver tiende barn i risikogruppen ende som langtidsledig - eller have meget store problemer med at fuldføre en uddannelse og få knytning til arbejdsmarkedet.