Suzan er 43 år, og har nu været tørlagt i 4½ år. Suzan er uddannet bager og arbejder på fuld tid. Susan har to store teenage-piger, som stadig bor hjemme.

Da Suzan havde haft sin faste gang i IOGT i 4 måneder, startede hun som frivillig og er i dag leder af familieklubben. Der er møde i familieklubben hver mandag aften, hvor man mødes og snakker i en time, i en slags gruppeterapi. Susans rolle på møderne er mere tilbagetrukken, og hun skal holde ro på gemytterne og sørge for, at alle får lov til at komme til orde.

” På møderne er det vigtigt at alle taler for sig selv og om sig selv - det vil sige, at man giver udtryk for sine egne oplevelser og følelser.”

”Det er følelsesbetonede emner vi snakker om, så nogen gange går tonerne lidt højt, og så er det min opgave at få dem ned igen – eller hvis folk ikke kan komme i gang med at sige noget, så kan jeg spørge lidt ind til dem, for ligesom at lukke dem op… ”

”For det meste, går det helt af sig selv, og det er rart at se, hvordan folk vokser fra gang til gang, og tør stå frem med det de har haft på hjertet længe.”

”Vi bruger hinanden. Vi deler erfaringer og oplevelse, og da alkohol stadig er et stort tabu, så er folk meget lukket i starten, og det er svært at få sat ord på tingene. Efterhånden som vi mødes fra gang til gang, så kommer der mere og mere frem. Det løsner op for en masse ting, som man har gået og båret på. Vi bruger hinanden som spejlbillede, og spørger ind til hvordan andre har gjort i en bestemt situation.”

”Som navnet siger, så er det en klub for familien. Det kan være en mor og datter, far og datter, mor og søn, eller mand og kone - og der kommer også enlige, som har behov for at komme videre i livet.”

Suzan og hendes eksmand voksede ind i misbruget sammen, men voksede alligevel fra hinanden efter 14 års samliv, og blev skilt i 2001. Det var en kollega som en dag i 2005 spurgte Susan ” om hun ikke havde et problem ”, og med hjælp fra sin arbejdsplads, kom Susan i behandling.

Det som Suzan især lagde mærke til, da hun begyndte at komme i IOGT, var den varme måde hun blev modtaget på. Der var ingen løftede pegefingre, ingen fordømmelse, og hun følte sig velkommen i netværket – i sammenholdet. ” Det er et trygt og rart sted, og man føler sig velkommen – man føler sig hjemme og ikke alene – der er en forståelse.”

Suzan er fra den 1. februar 2011 ansat som daglig leder i IOGT afdelingen i Odense.