|
Ønsker du at ændre dine alkoholvaner?
|
|
|
IOGT ser ikke afhængighed som en sygdom. Vi opfatter derimod alkoholproblemer som psykosociale problemer knyttet til adfærd og livsstil.
Vi fokuserer på problemerne, og hvordan de påvirker de involverede, de drikkende, familierne, herunder børnene og de øvrige omgivelser. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de følelser, der opstår i forbindelse med misbruget.
For at hjælpe de alkoholafhængige, skal de ønske en forandring. Alt for mange mener ikke, de har problemer med alkohol. Hvis de erkender det, mener de ofte, at det er et personligt problem. Det skal de nok klare selv. Men det er en illusion, et selvbedrag, fordi det påvirker omgivelserne.
På længere sigt er det skadeligt for helbredet og for børn og partner, som lever sammen med den, der drikker. Tusindvis af trafikuheld, voldsepisoder, hospitalsindlæggelser, skilsmisser og psykiske lidelser skyldes også alkoholmisbrug.
|

|